SKÆRMBESØG TIL HJEMMEPLEJE- OG SYGEPLEJEINDSATSER
Sundheds- og Omsorgsforvaltning, Københavns Kommune har implementeret videoløsningen, Appinux-Skærmbesøg, som en metode til levering af hjemmeplejeindsatser og sygeplejeindsatser i kommunen. At skærmbesøg anvendes som en metode i kommunen gør, at et videomøde frem for et fysisk møde kan leveres, hvor det giver mening for en borger. Enten som en erstatning til et fysisk besøg, som et alternativ eller i kombination med et fysisk besøg. Indsatserne leveres dels af SOSU-hjælpere, SOSU-assistenter eller sygeplejersker. Skærmbesøg er muligt alle ugens dage fra ca. kl. 7.30 til kl. 22.30.
”Nok er man kommet op i årene. Men jeg synes, det er spændende at være med i noget” – Birthe, 90 år
(Hjælpes og guides til daglig medicinindtagelse over skærm)
Videomøderne planlægges blandt andet med Appinux- platformen planlægningsmodul, hvor der ligeledes registreres om møderne er gennemført, aflyst eller ikke gennemført samt mulig begrundelse for dette. De indsatser, der leveres over skærmbesøg er meget forskellige og afhænger af den enkelte borgers evne til at modtage vejledning og guidning over skærm. Fx indsatser som medicingivning, støtte til mad og drikke, toiletbesøg, stomipleje, insulingivning, medicindosering, støtte i forbindelse med bad m.m. Gennem en længere periode er der gennemført omkring 1.000 skærmbesøg/måned i et af kommunens lokalområder (Brønshøj/Husum med godt 42.000 indbyggere). Efter endt organisatorisk og teknisk afklaringsperiode udbredes skærmbesøg pt. til kommunens øvrige fire lokalområder. I januar 2017 blev der gennemført omkring 2.600 skærmbesøg.
”Skærmbesøg – det er en fordel” – Bent, 90 år
(Motiveres og guides til trappetræning over skærm dagligt kl. 12)
Den enkelte borgers tilfredshed med Skærmbesøg kommer til udtryk i flere forskellige sammenhænge: den enkeltes adgang til videoen samt dét, at skærmbesøg gennemføres på et aftalt tidspunkt i stedet for indenfor et tidsinterval, som det fysiske besøg. Skærmbesøg er generelt kortere end de fysiske besøg. Et gennemsnitbesøg varer mellem 3 og 4 minutter.
Skærmbesøg i Københavns Kommune udrulles samme med TDC. TDC varetager den daglige support i forhold til bestilling af udstyr, logistik, udbringning, klargøring, afhentning o. lign.