Ophavsretspolitik

Indledning

Det er Appinuxs klare vision, at beskytte ophavsretten for vores kunder, på alle de platforme vi benytter os af. Appinux benytter sig overordnet set at to typer platforme. Først og fremmest er der Appinux-Care platformen som er det produkt Appinux sælger. Denne er drevet af sundhedsfaglige personer og borgere. Her er det kunden selv der står for at beskytte ophavsretten, men Appinux er selvfølgelig behjælpelig (jf. afsnittet nedenfor).

Derudover benytter Appinux sig af flere platforme til at interagere og samarbejde med vores kunder. På disse platforme er det Appinux der er ansvarlig for at bevare ophavsretten.


Klager vedrørende indhold, der er slået op på Appinuxs websteder:

Appinux.com, Community, Redmine & GitLab

Appinux.com: Alt indhold på Appinux.com (vores egen hjemmeside) er styret af Appinux. Det er ikke muligt for andre at slå noget op på denne hjemmeside, og der bør derfor ikke opstå situationer hvor andre kan komme til at krænke ophavsretten. Skulle Appinux dog komme til at dele noget som kan findes krænkende, beder vi jer indberette dette, hvorefter indholdet vil blive fjernet.

Community: Formålet med vores community er, at skabe en platform hvor alle kan komme med deres ideer, deres erfaringer, og deres ønsker til ændringer. det er således en platform der skal styrke samarbejdet mellem kunder, og hjælpe med at forbedre Appinux-Care platformen. Findes der krænkende indhold på vores community, beder vi dig derfor i første omgang at rette din henvendelse til den specifikke person der har slået indholdet op. Hjælper dette ikke, kan der tages kontakt til Appinux, og indholdet vil, hvis det tolkes som krænkende, blive fjernet.

Redmine: Redmine er den platform Appinux bruger til at kunder kan indberette fejl og features til. Det er en platform for kundernes superbrugere, og dermed ikke borgere. Superbrugerne kan kun se det indhold der er i deres eget projekt, og det vil derfor være mærkværdigt, hvis der er indhold som krænker ophavsretten. Skulle det dog ske, beder vi kunder om at gøre opmærksom på dette, og indholdet vil således blive fjernet af Appinux.

GitLab: Appinux bruger GitLab til at tracke issues fra kunder, samt kommunikere med vores udviklere. Appinux bestræber sig på at der ikke ligger personfølsomme data på dette site. Det er i første omgang ikke et sted kunder har adgang til, men der kan bedes om aktindsigt, hvis kunden mener at dette er relevant.

Appinux-Care platformen

Data der ligger tilgængelig på Appinux-Care platformen er blevet produceret af enten en sundhedsfaglig person og/eller af borgeren selv. I specifikke tilfælde har Appinux, med skriftlig tilladelse fra kunden, været inde og ændre i nogle data på platformen. Dette er typiskt i forbindelse med en fejl eller forkerte data der skal rettes. Appinux arbejder ikke selv med den data der ligger på kundens servere, og ved således ikke om data der er opbevaret er korrekte.

Skulle der derfor være forkert data på platformen, bedes man i første omgang tage fat i sin egen kontaktperson. Er man borger vil kontaktpersonen være den behandler man har kontakt med. Er man behandler, vil kontaktpersonen være den superbruger der er i afdelingen. Typisk vil disse kunne udrede eventuelle fejl.

Er dette ikke muligt kan man dog skrive direkte til Appinux (kontaktoplysninger findes længere nede). Der skal dog foreligge en klar bekræftelse på at Appinux må gå ind på den relevante server og kigge på data. Foreligger denne godkendelse ikke, vil Appinux ikke have juridisk opbakning til at undersøge sagen, og vil derfor ikke kunne gå videre i processen.


Påstande vedrørende krænkelse af ophavsret

Indsigelse om krænkelse af ophavsretten:

I overensstemmelse med den kommende GDPR-forordning har Appinux implementeret procedurer for modtagelse af skriftlige indsigelser om påståede krænkelser. Appinux har også udpeget en repræsentant, der modtager indsigelser om påståede krænkelser af ophavsretten. Hvis du i god tro mener, at din ophavsret er blevet krænket, kan du afgive en skriftlig erklæring, som skal sendes til- og indeholde følgende:

Indsigelse sendes til:


Appinux A/S
Borupvang 2C, 2750 Ballerup,
Danmark.
E-mail: support@appinux.com

1. En elektronisk eller fysisk signatur fra den person som er bemyndiget til at handle på vegne af ejeren af ophavsretten.
2. En beskrivelse af det ophavsretsligt beskyttede værk som du påstår er krænket.
3. En beskrivelse der angiver placeringen på vores websted af det påståede krænkende materiale.
4. Din e-mailadresse og din postadresse og/eller telefonnummer.
5. En erklæring hvor du angiver, at du er i god tro om, hvorvidt den anfægtede brug ikke er godkendt af ejeren af ophavsretten, dennes repræsentant eller i henhold til lovgivningen, og
6. en erklæring fremsat under strafferetligt ansvar om, at oplysningerne i din indsigelse er korrekte, og at du er ejeren af ophavsretten eller bemyndiget til at handle på vegne af ejeren af ophavsretten.

Anfægtelse:

Hvis du mener, at en indsigelse om krænkelse af ophavsret, der er rettet mod dig, er uretmæssig, kan du indsende en anfægtelse af denne. Anfægtelsen udføres og sendes på følgende måde, til den adresse der vises ovenfor:

1. Din fysiske eller elektroniske signatur.
2. En identifikation af det materiale, der er fjernet, eller hvortil adgangen er deaktiveret.
3. En erklæring fremsat under strafferetligt ansvar, hvor du angiver, at du i god tro mener, at fjernelse eller deaktivering af materialet var en fejl, eller at materialet er fejlagtigt identificeret.
4. Dit fulde navn, din e-mailadresse, din postadresse og en erklæring, hvori du accepterer forkyndelse af stævning fra den Klager, der indsendte indsigelsen eller dennes bemyndigede repræsentant.

Indsend venligst din anfægtelse til Appinuxs repræsentant ved at skrive til adressen ovenfor.


Påstande vedrørende andre krænkelser end ophavsretslige krænkelser

Ved andre tilfælde en krænkelse af ophavsretten, bedes der tages direkte kontakt til din behandler, superbruger eller Appinux, alt efter hvad det drejer sig om. Det kunne eksempelvis være:

1. Rapportering af upassende indhold, meddelelser og sikkerhedsproblemer
2. Formodning om at en anden bruger din profil
3. Problemer i softwaren der har alvorlige konsekvenser

Bemærkning vedrørende indhold fra Appinux: Tekst-, foto-, lyd- eller videomateriale samt grafisk materiale må ikke udgives, distribueres eller redigeres for udgivelse eller distribution direkte eller indirekte på nogen medieplatform. Disse materialer fra Appinux eller dele af dem må kun gemmes i en computer til personlig, ikke-kommerciel brug. Brugere må ikke downloade eller gengive hovedparten af det indhold fra Appinux, som findes på dette websted. Appinux kan ikke blive holdt ansvarlig for forsinkelser, ukorrekte oplysninger, fejl eller udeladelser i indholdet eller i transmissionen eller leveringen af alt eller dele af det, eller for erstatningskrav, som udspringer fra noget af det foregående.


Brugeraftale

Brugeraftalen er en beskrivelse af de vilkår som du godkender, når du bruger en af vores produkter.

Privatlivspolitik

Privatlivspolitikken er en beskrivelse af, hvordan vi håndterer dine private data, samt hvordan vi beskytte dem.

Cookiespolitik

Cookiespolitik er en beskrivelse af, hvilke cookies vi bruger, og hvordan vi bruger dem til at forbedre brugeroplevelsen.

Ophavsretspolitik

Er en beskrivelse af, hvordan vi sikrer dine rettigheder, og hvordan Appinux håndterer ophavsretten.